AkupunkturKliniks Akupunktør (RAB) er Yan Shi.

Akupunktøren Yan er fra Beijing i Kina, og han har 10 års erfaring med at behandle danske patienter med akupunktur i akupunkturklinikker i Nordjylland.

Han er uddannet fra Beijing Traditional Medical University og har undervist der. Uddannelsen omfatter gennemgang af vestlig medicin og traditionel, kinesisk medicin. Det omhandler urtemedicin, akupunktur og moxibustion.

 

Yans store viden om traditionel, kinesisk medicin sikrer dig den rette behandling til det, som du har brug for lige nu i gode, nye, lækre lokaler midt i Aalborg. Tæt på togstation, busterminal og busstop ved Borgmesterens forvaltning i centrum.

 Boulevarden 21, 1.tv, 9000 Aalborg. Tidsbestilling 50234867 

Hvad er akupunktur?

Akupunktur drejer sig om at behandle en sygdom, smerte eller skadestilstand med hjælp fra nåle.

Allerede 3000 år f. Kr. var man i Kina i fuld sving med at benytte sig af denne helbredsmetode.

 Det kinesiske begreb ”Qi”, som betyder livsenergi, cirkulerer rundt i meridianerne, og det er påvirket af begreberne Yin, som er det kvindelige princip, og af Yang, som er det mandlige princip.

Yin og Yang er de to væsentligste kræfter i kinesisk filosofi og medicin, og det er bærende elementer i Taoismen, der handler om balancen mellem Himmel og Jord, som man kan læse om i klassikeren ”I Ching” Forvandlingernes Bog

Yin-organer er: milt, hjerte, lunger, lever, nyrer og kredsløbsorganet.

Yang-organer er: mavesækken, tyndtarm, tyktarm, galdeblære, urinblære og trevarme-organet.

Dertil findes der fem forskellige grundrytmer for Yin og Yang: forår, sommer, sensommer, efterår og vinter. Dertil findes der fem elementer: træ, ild, jord, metal og vand. De veksler imellem hinanden og påvirker hinanden forskelligt.

For eksempel er leverfunktionskredsen tilknyttet  træelementet, hjertet ild, kredsløbet ild, milten jord og lungefunktionskredsen metal samt nyrerne vand.

En ubalance i et organ påvirker hele meridianen, der igen forstyrrer balancen i de øvrige meridianer. Det er dette akupunkturnålene går ind og behandler på, man kan kalde det for energihealing.

Det handler om at øge ”Qi”, livsenergien, hvis den er lav, eller dæmpe den, hvis den er høj, og det gør man blandt andet ved akupunkturbehandlinger, den rette træning med f.eks. tai chi og den rette kost. Kold mad og drikke er Yin, og varm mad og drikke er Yang. Vil en patient helst have kolde spiser og drikke, så er der en energetisk forskydning mod Yang. Hvis patienten er sukkerafhængig, så er der en ubalance i miltfunktionskredsen, og kan vedkommende bedst lide bittert mad, så er hjertefunktionskredsen forstyrret.

Sådan er det hele et puslespil med at få skabt den bedst mulige balance i energien mellem Yin og Yang.

 

 

 

Fremgangsmåde ved akupunktur:

Akupunktøren bruger steriliserede, engangsnåle,og spritter hænderne af før og efter kontakt med hver patient.

Efter en samtale om hvad der skal behandles, placerer akupunktøren nålene i de rigtige punkter.

Det er vigtigt at slappe af, når akupunkturnålene bliver placeret i det rigtige punkt af akupunktøren, således giver det bare et lille stik.

Dernæst slapper man af med akupunkturnålene placeret rundt omkring i kroppen, mens man ligger ned.

Hvis man ønsker det, kan man få et tæppe til at ligge over sig til at varme sig med.

Du vil blive tilbudt en valgfri, kinesisk massage, når nålene er fjernet igen.

Behandlingen med akupunktur varer en halv time og massagen ti minutter.

Der er også mulighed for at få elektrisk akupunktur og varmebehandling.

Udover selve akupunkturbehandlingen kan akupunktøren også foretage pulsdiagnostik og tungediagnostik.

 

AkupunkturKlinik v/ Yan Shi, Boulevarden 21, 1.tv, 9000 Aalborg, tidsbestilling 50234867, email: shiyandk@yahoo.com
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk